Musical Danmark
Torsdag 13. marts 2025 kl. 19.30
Der er lagt op til det helt store musikalske brag, når Musical Danmark gæster Skanderborg Kulturhus med hyldestkoncerten ”1991 – En hyldest til 90’ernes største musikår.” – sidste koncert i Musical Danmarks succesfulde trilogi om ”Årtiernes musik.”
Året 1991 var på alle måder et ekstraordinært og bemærkelsesværdigt år. Ikke alene var året det mest succesfulde år i musikbranchen i 90’erne. Det var også året, hvor rocken blev sluppet fri, mesterværker blev skabt og nye rekorder og standarder sat. Legender blev født, mens andre døde. Den ikoniske forsanger i Queen, Freddie Mercury døde i slutningen af året, og hans død satte gang i en kæmpe revival af Queens musik, hvilket også sætter sit præg på koncerten.
Den musikalske historie om dette bemærkelsesværdige år bliver fortalt igennem musikken, anekdoter og sjove optrin. Vi skal høre de største hits fra både Queen, Bryan Adams, George Michael, Elton John, U2, Prince, Metallica, R.E.M. samt Ray Dee Ohh, Dizzy Mizz Lizzy og D.A.D. m.fl.
”1991 – En hyldest til 90’ernes største musikår.” bliver en forrygende aften, som både vil berøre og begejstre, og den vil uden tvivl ende i den helt store fællessang.
Medvirkende: Jonas Rasmussen, Morten Bytofte, Lucas Hoang, Lene Nørrelykke
Dramatiseret af: Michael Bentholm
Iscenesættelse: Peter Friis
Kapelmester/musikalsk arrangøre: Niels Rahbech
Priser:
Løssalg: 260 kr
Unge under 25: 125 kr
Medlem af Kulturforsyningen: 235 kr. (ved brug af rabatkode)
Indgår ikke i Teaterforsyningens abonnementsordning