Menu
Kulturforsyningen Skandeborg / Skanderborg Teaterforsyning
  • Forside
  • Kulturforsyningen
  • Teaterforsyningen
  • Medlemskab
Kulturforsyningen Skandeborg / Skanderborg Teaterforsyning

Aase / onemanshow med Tjelle Vejrup

Torsdag d. 21. september kl. 20.00

”Hvem pokker er Aase?” vil de fleste nok – med god grund – tænke. Men faktisk er det vigtigste spørgsmål: ”Hvem er Tjelle?”

I sit tredje onemanshow vil den erfarne komiker Tjelle Vejrup nemlig tage et endnu dybere, humoristisk spadestik med sit mest personlige show til dato.

”Det må gerne gøre lidt ondt. Både i maven af grin, men også lidt på følelserne,” siger Tjelle Vejrup om et show, der især sætter fokus på, hvad det vil sige at være en mand i 2023.

For selvom det måske lyder navlepillende, så er det et show, der tager udgangspunkt i et emne, der i stigende grad optager samfundet.

For det kan godt være svært at finde hoved og hale i, hvad der definerer maskulinitet i en tid, hvor hulemanden, der finder sin mage med en kølle i hånden, erstattes af den mere følsomme mand, der skal have samtykke, inden den metaforiske kølle findes frem.

Tjelle Vejrup er 37 år, gift og far til to børn, hvilket i høj grad skinner igennem i hans stand-up. Han er nok mest kendt for sine udskejelser i diverse familieunderholdningsprogrammer på tv, men hans karriere har altid taget udgangspunkt i stand-uppen. Her fik Tjelle sin debut i 2009, og i løbet af de sidste 13 år har han underholdt tusindvis af danskere i alt fra store sale til små stuer.

Tjelle Vejrup er en dygtig storyteller og en ekstremt nærværende komiker, der altid ser sit publikum i øjnene. Han glæder sig derfor meget til at komme ud og se danskere fra alle rigets hjørner i øjnene. Bortset fra dem i Nordjylland. De vil gerne lige kende én lidt bedre, før de gider den slags.

NB: Showet er målrettet til voksne og har derfor en aldersgrænse på 15 år.

Billet: 150,- / medlem af Kulturforsyningen 125,- ved brug af rabatkode

Køb billet:

Medlemskab af Kulturforsyningen

Bliv medlem af Kulturforsyningen og køb billetter med rabat ved brug af Rabatkode
150 kr. for et familiemedlemskab og
100 kr. for et enkeltmedlemskab
Mangler du din rabatkode så kontakt os på: postmaster@kulturforsyning.dk

Tilmeld ved at bruge formularen “tilmelding” eller skriv til os på kulturforsyning@gmail.com
Læs mere om medlemskab her

Teaterrabat / Abonnement

Abonnement:
Du kan købe billetter i abonnement ved starten af en sæson.

Medlemmer af Kulturforsyningen får 25.- i rabat på løssalgsprisen ved brug af rabatkoden på nettet og bibliotekerne.

  • Forside
  • Kulturforsyningen
  • Teaterforsyningen
  • Medlemskab
©2023 Kulturforsyningen Skandeborg / Skanderborg Teaterforsyning | Powered by SuperbThemes & WordPress