Karen Marie Lillelund og Søren Dahl
Onsdag 27. november 2024 kl. 19.30
Glæd dig til en aften med duoen Dahl & Lillelund. Hør Karen-Marie Lillelund synge Nik & Jay som bakkesang, mens Søren danser riverdance. Nyd de to skuespillere, når de sammen oplæser erotiske noveller og spiller hele Sound of Music på kun 9 minutter.
Forestillingen består af 2 akter. I første akt følger vi den turnerende duo Dahl & Lillelund i den sidste times forberedelse op til deres nye show. Vi er med backstage bag scenetæppet, hvor de sidste aftaler klappes af under omklædning og stemmeopvarmning.
Den bramfrie københavnerpige, Karen-Marie og den sindrige jyske Søren ser ikke altid helt ens på tingene, så en del aftaler sejler, mens alarmerende problemer rask væk sparkes til hjørne. Stemningen er med andre ord lige så højspændt, som elinstallationen i tekøkkenet, der også lige skal oplade Karen-Maries elbil!
I anden akt oplever vi duoen on stage, foran tæppet, og ser det endelige show, og ikke mindst udfaldet af alle forberedelserne fra første akt – det går ikke problemfrit for sig, men hylende morsomt bliver det alligevel, når de to sammen kaster sig ud i de mest umulige projekter.
Medvirkende: Karen Marie Lillelund og Søren Dahl
Manuskript: Vase og Fuglsang
Varighed: 1 x 45 minutter (20 minutters pause)
Priser:
Løssalg: 240 kr
Unge under 25: 125 kr
Medlem af Kulturforsyningen: 215 kr. (ved brug af rabatkode)
Forestillingen indgår i Teaterforsyningens abonnementsordning