
Figaros og Den Ny Opera
Onsdag 29. januar 2025 kl. 19.30
Gilbert & Sullivans uforglemmelige operette ”HMS Pinafore” har været en tur igennem Figaros komiske vridemaskine, og der er garanti for en både morsom og musikalsk aften i teatret, når HMS Pinafore tilsættes Figaros helt specielle komik og musikalitet.
Kaptajnens datter Josephine er forelsket i den simple sømand Ralph Rackstraw. Josephines far har dog tænkt sig, at hun skal gifte sig med admiralen Sir Joseph Porter. Josephine overholder sin fars ønsker i starten, men snart erklærer hun og Ralph deres kærlighed til hinanden og planlægger til sidst at stikke af. Kaptajnen opdager denne plan, men en overraskende afsløring ændrer tingene dramatisk nær slutningen af historien.
Nu vender Figaros og Den Ny Opera skuden, og i denne nye version har det gamle sejlskib været igennem en større ombygning. Det er nu på vej ud i verdensrummet som His Majestys Spaceship Pinafore. Gilbert & Sullivans dejlige musik og fjollede handling er selvfølgelig stadig med ombord, og det gælder naturligvis ikke mindst Admiralens vise, som vi alle kender.
”May the Pinaforce be with You”
Instruktion og medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Karsten Jansfort og Allan Dahl Hansen
Manuskript: Figaros – usædvanligt frit efter Gilbert & Sullivan
Priser:
Løssalg: 240 kr
Unge under 25: 125 kr
Medlem af Kulturforsyningen: 215 kr. (ved brug af rabatkode)
Forestillingen indgår i Teaterforsyningens abonnementsordning