Menu
Kulturforsyningen Skandeborg / Skanderborg Teaterforsyning
  • Forside
  • Kulturforsyningen
  • Teaterforsyningen
  • Medlemskab
Kulturforsyningen Skandeborg / Skanderborg Teaterforsyning

Hymner & Ukrudt

Lørdag den 1. november 2025 kl. 20:00

Hyldest til Benny Andersen og Povl Dissing

“Hymner & Ukrudt” er kvartetten, der hylder det legendariske samarbejde mellem forfatter/komponist Benny Andersen og troubadour Povl Dissing. Et samarbejde der nok må betegnes som værende noget nær grundstof i dansk musik og lyrik.

“Hymner & Ukrudt” består af Rasmus Dissing, Henrik Gunde, Jens Jefsen og Morten Lund. Orkesteret er opkaldt efter et af de andre legendariske albums som  Benny Andersen og Povl Dissing udgav i 1984.

“Hymner & Ukrudt” spiller det kendte og elskede repertoire. Publikum vil opleve evergreens som “Svantes Lykkelige Dag”, “Barndommens Land”, “Aftentur med Rosalina”, “Hymne til natten”, “Tidseltango” og flere “Benny klassikere” fra det enorme bagkatalog i nye friske fortolkninger, men naturligvis med respekt for den originale stil og lyd.

Tournéen i 2025 er dedikeret til Rosalina. Benny Andersens store kærlighed hed Cynthia Rosalina de la tusch Andersen. Hun var, fra de mødtes i 1977 og frem til hendes død i 2001, kilden til Bennys store inspiration. Hans muse. Hun spiller hovedrollen i en række sange, der er blevet til, gennem de med end 20 år de var sammen. Det er smukke sange, der besynger kærligheden i alle dens faser, men stor ømhed og humor. Mange af sangene er blevet evergreens blandt Benny Andersen og Povl Dissings fans, men der er også skjulte perler.

“Hymner & Ukrudt” støver alle disse dejlige sange af, og spiller dem med fornyet gejst og kraft som de fortjener. Selvfølgelig krydret med alle de andre guldkorn, man ikke kan undvære fra Benny Andersens skatkiste.

I front er Rasmus Dissing… efternavnet taler for sig selv. Rasmus Dissing er naturligvis vokset op med sin fars fortolkninger, men står nu frem med sin helt egen personlige stil og stemme, og tilfører ny magi til Benny Andersens geniale tekster.

Ved klaveret er Henrik Gunde. Uden sammenligning Danmarks mest udadvendte, kreative- og humørfyldte pianist. Kendt og elsket fra utallige sammenhænge. “Gunde” tilføjer netop den humor og finurlighed som passer så fortrinligt til melodierne.

Og sidst men ikke mindst den “originale rytmegruppe” bestående af Jens Jefsen og Morten Lund. De to optrådte med Dissing/ Andersen i årtier, og har sammen udviklet en helt unik akkompagnementsstil – nærmest som en slags meddigtende rytmegruppe.

Koncerten varer cirka to timer inklusive pause.

Foto: Jørgen Nielsen

Billetpris
Standardbillet: 270 kr.
Medlem af Kulturforsyningen: 245 kr. (ved brug af rabatkode)

Køb billet:

Medlemskab af Kulturforsyningen

Bliv medlem af Kulturforsyningen og køb billetter med rabat ved brug af Rabatkode
150 kr. for et familiemedlemskab og
100 kr. for et enkeltmedlemskab
Mangler du din rabatkode så kontakt os på: postmaster@kulturforsyning.dk
Sådan bruger du Rabatkoden

Tilmeld ved at bruge formularen “tilmelding” eller skriv til os på postmaster@kulturforsyning.dk

Læs mere om medlemskab her

Generalforsamling august 2025

Teaterrabat / Abonnement

Skanderborg Teaterforsyning har i 2025 eksisteret i 25 år. Det fejrer vi ved at invitere jer til jubilæumsforestillingen “Det begynder at blive koldt om fødderne” torsdag d. 25. september. Læs mere HER

Abonnement: 3 forestillinger: 525 kr. eller 4 forestillinger: 700 kr.

Vælg mellem Præsten i Vejlby (Folketeatret) 28/10 2025, Sat i verden (Det Kongelige Teater) 12/11 2025, Endnu en dag i guds skaberværk (Det Kongelige Teater) 5/3 2026 og Meter i sekundet (Folketeatret) 28/4 2026

Medlemmer af Kulturforsyningen får 25.- i rabat på løssalgsprisen ved brug af rabatkoden på nettet og bibliotekerne. Rabatterne kan ikke kombineres.

Se abonnementsguide her

  • Forside
  • Kulturforsyningen
  • Teaterforsyningen
  • Medlemskab
©2025 Kulturforsyningen Skandeborg / Skanderborg Teaterforsyning | Powered by SuperbThemes & WordPress