Menu
Kulturforsyningen Skandeborg / Skanderborg Teaterforsyning
  • Forside
  • Kulturforsyningen
  • Teaterforsyningen
  • Medlemskab
Kulturforsyningen Skandeborg / Skanderborg Teaterforsyning

I tilfælde af……….

Det Kongelige Teater

Torsdag 14. november 2024 kl. 19.30

Katastrofeteater fra Det Kongelige Teater om krig, magt og overlevelse.

I en ikke nærmere identificeret krigstilstand og på tværs af tider og landegrænser kæmper mennesker for at få kontrol over deres tilværelse, imens de konfronteres med krigens og krisens grusomme logik og presses til det yderste af deres følelseslivs grænser.

Overlevelsestrangen konfronterer personernes menneskelighed. Hvornår skal de gøre modstand og handle? En hærfører kan ikke lukke ørene for de såredes smerteskrig, men skal fortsætte fremmarchen og fremstå som en stærk leder; en godtroende kvinde låser døren op for terrorister, der tager hendes mand med sig; en kvinde, der har snigmyrdet sin elsker for at redde sit folk, skal nu tage imod dette folks hyldest.

I tilfælde af… består af ti intense scener, hvor den britiske dramatiker Howard Barker fremstiller civilisationens skrøbelighed og spørger, hvad der sker med mennesker, når krig eller truslen om krig er til stede.

Medvirkende: Marina Bouras, Tom Jensen, Alexander Bryld Obaze og Karla Rosendahl
Iscenesættelse: Henrik Grimbäck
Scenografi og kostumedesign: Christian Friedländer
Lysdesign: Mathilde Niemann Hyttel
Oversættelse: Jens Chr. Grøndahl og Ida Mackintosh

Varighed 1 time og 40 minutter (ingen pause).

Forestillingen indeholder scener med ekstrem og meget eksplicit vold, som kan virke stærkt på nogle publikummer.
Vi gør opmærksom på, at der anvendes høje lyde, røg og stroboskoplys i forestillingen.

Introduktion til forestillingen 

Kl. 18.00-18.30 i Store Sal. Som introduktion til forestillingen vil skuespillerne fortælle om teaterstykket, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Introduktionen foregår i salen og tager en halv time, hvorefter man skal forlade salen, så skuespillere og teknikere kan gøre klar til forestillingen kl. 19.30. Arrangementet er gratis, når man har billet til forestillingen. Der er ingen tilmelding.

Priser:

Løssalg: 240 kr

Unge under 25: 125 kr

Medlem af Kulturforsyningen: 215 kr. (ved brug af rabatkode)

Forestillingen indgår i Teaterforsyningens abonnementsordning

Køb billet

Medlemskab af Kulturforsyningen

Bliv medlem af Kulturforsyningen og køb billetter med rabat ved brug af Rabatkode
150 kr. for et familiemedlemskab og
100 kr. for et enkeltmedlemskab
Mangler du din rabatkode så kontakt os på: postmaster@kulturforsyning.dk
Sådan bruger du Rabatkoden

Tilmeld ved at bruge formularen “tilmelding” eller skriv til os på postmaster@kulturforsyning.dk

Læs mere om medlemskab her

Generalforsamling august 2025

Teaterrabat / Abonnement

Skanderborg Teaterforsyning har i 2025 eksisteret i 25 år. Det fejrer vi ved at invitere jer til jubilæumsforestillingen “Det begynder at blive koldt om fødderne” torsdag d. 25. september. Læs mere HER

Abonnement: 3 forestillinger: 525 kr. eller 4 forestillinger: 700 kr.

Vælg mellem Præsten i Vejlby (Folketeatret) 28/10 2025, Sat i verden (Det Kongelige Teater) 12/11 2025, Endnu en dag i guds skaberværk (Det Kongelige Teater) 5/3 2026 og Meter i sekundet (Folketeatret) 28/4 2026

Medlemmer af Kulturforsyningen får 25.- i rabat på løssalgsprisen ved brug af rabatkoden på nettet og bibliotekerne. Rabatterne kan ikke kombineres.

Se abonnementsguide her

  • Forside
  • Kulturforsyningen
  • Teaterforsyningen
  • Medlemskab
©2025 Kulturforsyningen Skandeborg / Skanderborg Teaterforsyning | Powered by SuperbThemes