
Torsdag den 11. april 2024 kl. 20:00
Dansk musiks grand old man med velspillende trio.
Singer-songwriteren har været i gang i to menneskealdre, men har stadig hjertet med, så pension er ikke lige op over for dansk musiks grand old man, Ivan Pedersen.
Den superstramme trio bag ham, Danmarks Næstbedste Trio: Sten Rasmussen, Troels Skovgaard og Søren Skov, er gennem årene symbiotisk næsten groet sammen med Pedersen og giver disse sange al den dynamik, nærvær og instrumental finesse, som fastholder koncentreret opmærksomhed hos tilhørerne.
Ivan Pedersen er, sammen med det lille band, forkælet med super-engagerede, trofaste fans i hele landet, men vinder hele tiden nye. For eksempel har Ivan på sin Facebookvæg kunnet finde følgende kommentar fra en glad tilhører til en af sidste års koncerter:
”Hvis vi havde vidst, at I var SÅ gode, så havde vi sørme glædet os noget mere!”
Vi kan se frem til en aften med gode historier, grin og varme smil, men bestemt også alvor, nye og gamle sange, og indimellem gåsehudsfremkaldende musik-øjeblikke. Og måske skal tilhøreren nok også forberede sig på lige at tørre en forræderisk tåre ud af øjenkrogen på vej hjem.
Koncerten foregår i Store Sal og varer 2 x 45 plus pause.
Billet: 275,-
Medlemmer af Kulturforsyningen 250,-