Menu
Kulturforsyningen Skandeborg / Skanderborg Teaterforsyning
  • Forside
  • Kulturforsyningen
  • Teaterforsyningen
  • Medlemskab
Kulturforsyningen Skandeborg / Skanderborg Teaterforsyning

Meter i sekundet

Folketeatret med forestilling baseret på Stine Pilgaards bestseller

Tirsdag 28. april 2026 kl. 19.30

Hun er først i 30’erne og lever livet i byen. Sød kæreste, dejlig lejlighed, nyfødt baby. Det hele spiller. Men det bliver vendt på hovedet, da kæresten fortæller, at han har fået job som lærer på en højskole i Velling! En lille flække ved den jyske vestkyst, hvor græsset står vandret i blæsten, og hvor sætningerne er få og korte. Hvordan skal hun, med sin store kærlighed til ord, fungere i dét samfund? For hvad tænker vestjyder egentlig på i pauserne mellem deres sætninger? Og hvordan undgår hun at udfylde stilheden med rablende tale?

For at få afløb for sin ordkraft begynder hun at skrive nye tekster til kendte sange fra Højskole­sangbogen, og hun bliver bestyrer af lokalavisens brevkasse. Da det nærmest er umuligt at bo i Vestjylland uden bil, begynder hun også at tage kørekort. Hun når dog at drive tre kørelærere til vanvid, inden det er i hus.

Både Stine Pilgaards anmelderroste roman og den efterfølgende filmatisering blev en kæmpe succes. I Folketeatrets version inviteres alle til et musikalsk og komprimeret højskoleophold i Velling. Der bliver sunget både for og sammen med publikum, som skal møde Pilgaards mange Vellingboere – fra den vilde hotelejer Krisser, over den tålmodige kørelærer, Parkerings- Peter, til hendes søde kæreste, digteren Rasmus.

Forestillingen er skabt i et samarbejde med Aalborg Teater og er en musikalsk komedie.

Medvirkende
Karla Rosendahl
Joachim Bach Rosendal
Rikke Westi
Tom Jensen
Ida Mia Appel m.fl.
og desuden kapelmester Jakob Lindbirk med 3 musikere

Dramatisering: Jens Christian Lauenstein Led

Forfatter: Stine Pilgaard
Iscenesættelse: Anastasia Holst Nørlund
Scenografi: Katrine Gjerding
Kapelmester: Jakob Lindbirk

Varighed: 2 t 25 min. inkl. pause

Priser:
Løssalg: 250 kr / Unge under 25: 125 kr / Medlem af Kulturforsyningen: 225 kr. (ved brug af rabatkode)

Abonnement: 3 forestillinger: 525 kr. eller 4 forestillinger: 700 kr.

Vælg mellem Præsten i Vejlby (Folketeatret) 28/10 2025, Sat i verden (Det Kongelige Teater) 12/11 2025, Endnu en dag i guds skaberværk (Det Kongelige Teater) 5/3 2026 og Meter i sekundet (Folketeatret) 28/4 2026

Køb billet

Medlemskab af Kulturforsyningen

Bliv medlem af Kulturforsyningen og køb billetter med rabat ved brug af Rabatkode
150 kr. for et familiemedlemskab og
100 kr. for et enkeltmedlemskab
Mangler du din rabatkode så kontakt os på: postmaster@kulturforsyning.dk
Sådan bruger du Rabatkoden

Tilmeld ved at bruge formularen “tilmelding” eller skriv til os på postmaster@kulturforsyning.dk

Læs mere om medlemskab her

Generalforsamling august 2025

Teaterrabat / Abonnement

Skanderborg Teaterforsyning har i 2025 eksisteret i 25 år. Det fejrer vi ved at invitere jer til jubilæumsforestillingen “Det begynder at blive koldt om fødderne” torsdag d. 25. september. Læs mere HER

Abonnement: 3 forestillinger: 525 kr. eller 4 forestillinger: 700 kr.

Vælg mellem Præsten i Vejlby (Folketeatret) 28/10 2025, Sat i verden (Det Kongelige Teater) 12/11 2025, Endnu en dag i guds skaberværk (Det Kongelige Teater) 5/3 2026 og Meter i sekundet (Folketeatret) 28/4 2026

Medlemmer af Kulturforsyningen får 25.- i rabat på løssalgsprisen ved brug af rabatkoden på nettet og bibliotekerne. Rabatterne kan ikke kombineres.

Se abonnementsguide her

  • Forside
  • Kulturforsyningen
  • Teaterforsyningen
  • Medlemskab
©2025 Kulturforsyningen Skandeborg / Skanderborg Teaterforsyning | Powered by SuperbThemes & WordPress