
Louise Schouw Teater
Søndag 25. januar 2026 kl. 14.00
Hvor stort er rummet?
Hvordan er det at komme derud?
Findes der liv andre steder end på Jorden, og kan vi en dag bosætte os på andre planeter?
Sigurd Barrett er klar med sit nye store formidlingsprojekt, teaterkoncerten Sigurds Rumrejse, som bringer børn og voksne med på en eventyrlig rejse ud i rummet.
Med digital teknologi vil publikum opleve tredimensionelle galakser og planeter, og selveste Andreas Mogensen medvirker som hologram. Han har nemlig lavet film til forestillingen ude på Den Internationale Rumstation, som indgår i forestillingen.
Der er masser af læring i Sigurds Rumrejse, som er blevet til i samarbejde med DTU Space. Sigurd er nemlig klar med sin faste makker Eskild Dohn, orkester og børnedansere til en fortælling fuld af iørefaldende sange, humor og en eventyrlig digital scenografi.
Forestillingen appellerer til alle mellem 5 og 100 år.
Medvirkende: Sigurd Barrett, Eskild Dohn, Mikkel Riber, Eddi Jarl, Sandra Bothmann, børnedansere m.fl.
Varighed: 1 t 50 min. inkl. pause
Priser: / Løssalg: 130 kr / Unge under 25: 100 kr
Forestillingen indgår ikke i Teaterforsyningens rabatordninger.
Arrangør: Skanderborg Teaterforsyning og Di Heslige Slønglers Klup